Skip to content

Kylling med squash strimler og persille pesto.

20140213-193248.jpg

Det blev til super hurtig aftensmad idag, efter en rigtig hård træning. Men nøj hvor det bare føles dejligt, at sidde på sofaen kl. 19, med god samvittighed efter træning og sund mad..
Vægten har ikke rykket sig så meget. Er på -8 kg nu, det er bestemt tilfredsstillende. Og kan også godt stadig mærke cm rasle af. Jeg er desværre så skide fokuseret på det tal på vægten, så jeg skal helst også ned i vægt hele tiden. Hvem har dog opfundet vægten, som i princippet er roden til virkelig mange sygdomme. Pu ha håber det bliver bedre med årene…

Nå nu til maden….

Kylling med squash strimler og persille pesto:
2 personer eller frokost til dagen efter.

2 kyllingefileter
Salt
Peber
1 spsk smør
1 bundt bredbladet persille
2 hvidløg
Koldpresset oliven olie
1 håndfuld solsikkerkerner
1 stor squash

Steg kyllingefileterne i smør ved middelvarme, krydre med salt og peber.
Persille, hvidløg, salt og solsikkerkerner kommes i en blender, hæld olie i til pestoen har den rigtige konsistens.
Squashen skæres i tynde strimler med en kniv eller på et mandolinjern.
Det vendes i pestoen.
Velbekommen😊

20140213-193234.jpg

Reklamer

Kylling i karry – hurtig aftensmad

4 pers:
500 gr kylling i tern
2 fed hvidløg
1 spsk olie
2 spsk karry
1 broccoli i mindre stykker
250-350 gr hvidkål i tynde strimler
1 dåse fed kokosmælk
Salt og peber

Brun kyllingen og hvidløget i olie ved middel varme. Når det er brunet tilsættes karryen. Der svitses et par minutter. Herefter tilsættes grøntsagerne og kokosmælken. Det hele simre i 5-7 min. Smages til med salt og peber.

Kan evt. Servers med blomkålsris.

Velbekommen

20140206-185533.jpg

Et skridt nærmere…

Er lige kommet hjem fra træning. Hvor jeg idag kunne crosse i 15 min. Det har jeg ikke kunne i 3 år pga dårligt knæ. Men er nu på vej i så god form, at det faktisk gik rigtig fint. Det blev ydermere til 20 min på cyklen og 10 min på løbebåndet, hvor jeg gik, da jeg desværre ikke må løbe mere.
Men pu ha kan da næsten heller ikke gå nu, efter 3 dages træning. Det bliver godt med pause i morgen.

20140205-205414.jpg

Aftensmaden stod i dag på Kyllingefrikadeller med stegt hvidkål og bønnefritter.

Kyllingedeller:
400 gr hakket kylling
1 revet løg
2 fint revet hvidløg
2 spsk husk
2 æg
2 spsk sesamfrø
Salt og peber

Det hele æltes sammen, formes og steges gyldne på panden i olie.

Hertil fintsnittet hvidkål, stegt på panden i lidt olie og 1 lille fint revet hvidløg.

Bønnefritter:
250 gr frosne bønner
1-2 spsk olie
1 tsk havsalt

Det vendes hurtigt sammen og fordeles på en bradepande med bagepapir. Bages ved 200 grader i 30 min ca. Til de er sprøde…

Efter træning fik jeg en lille snack.
2 spsk skyr
Blåbær
Lidt kanel

20140205-205439.jpg

Æggewrap med grønt

20140204-174249.jpg

Det blev idag til en hurtig aftensmad.
Æggewrap med grønt:
1 æg
2 æggehvider
Salt
Peber
Olie

Det hele piskes sammen og hældes på en ret varm pande med lidt olie.
Hvis komfuret kan skrues op på 9 som mit, skal det stå på 7.
Når det pandekagen er næsten fast og gylden på bagsiden, vendes den og steges gylden på den anden side.
Så ligges den på en tallerken og fyldes med grøntsager af eget valg.
For mig blev det idag
1 avokado, 1 tomat i skiver og 2 revet gulerødder.
Lidt koldpresset rapsolie, salt og peber..

Velbekommen 😊

20140204-174311.jpg

Så er jeg tilbage igen igen..

Endelig tilbage med fornyet energi.
Jul og nytår er overstået. Det har været skønt, men dejligt at det nye år er startet.
Jeg lagde ud med rygestop og ny livsstil 1 januar. Ja så tænker du nok, bare endnu et nytårsforsæt. Men nej faktisk var det bare fordi jeg ikke magtede, at starte midt i december. 😄

Jeg købte 1 januar Anne Bechs bog, Fit på 100 dage. Den indeholder en 100 dages kostplan og træningsplan.
Lige hvad jeg havde brug for.
Jeg har i lang tid spist uden kulhydrater, hvis man lige glemmer efteråret selvfølgelig😉.
Men det her har åbenbart virket. Det er nok især træningen der har sat skub i det hele. -7 kg og en masse cm er det blevet til siden 1 januar. Så fedt…at alt det fedt er på vej væk… Det har været super hårdt, da jeg både er stoppet med at ryge og har ikke rørt slik, sodavand eller noget der minder om det.
Den sidste uge har jeg ikke fået trænet. En meget hård uge, med sygdom i familien. Men er klar igen i morgen…kosten har jeg dog overhovedet ikke syndet på…
Derfor er jeg snart klar med opskrifter og andet godt på bloggen igen…
Glæder mig meget til, at dele min fornyet energi med jer…

Vintersuppe og en tur i IKEA.

Vi har været yderst effektive i denne weekend. Pigerne værelser er blevet ryddet op i alle kroge. Det er faktisk mest Danny og pigerne der har lavet arbejdet. I går formiddags tog han og pigerne i svømmehallen. Da de kom hjem havde jeg sorteret nogle af kasserne. Så tog jeg til hundetræning med Olsen og da jeg kom hjem var de i fuld gang.
Idag har jeg så været i IKEA, for at købe nogle rammer til nogle zoo plakater de har fået for længe siden. De er desværre bare ikke kommet op endnu. Men det gør de så i dag. Der kom selvfølgelig også nogle ting i kurven.😄

20131020-153124.jpg

Her til eftermiddag har jeg lavet en super nem suppe. Cille har kastet op her til morgen, så hun trængte til noget hun kunne holde i sig.

Hvidkålsuppe:
1 hvidkålshoved eller spidskål (ca 1½ kg uden stok)
2 løg
2 grønne peberfrugter
1 helt bundt bladselleri
1 dåse hakkede flåede tomater
5 stk. bouillonterninger
Omkring 2½ liter vand, så grøntsagerne er dækket af vand
Salt og peber

De hele skæres i små mundrette stykker og kommes i en gryde. Vand, tomat og boullionterningerne kommes i.
De koges mørt i ca 15 min og smages til med salt og peber.
Velbekommen😄

20131020-140949.jpg

Råcreme og lørdagshygge

Vi lørdagshygger med film og frugt med råcreme.

Råcreme:
4 æggeblommer
2 spsk sukker
1 vaniliestang
2,5 dl piskefløde

Den lette udgave
1 ds frugt
Bananer

Ellers kan man skære en masse frugt i små mundrette stykker.

Æggeblommer, sukker og vaniliekorn piskes til en lys og luftig æggesnaps. Piskefløden piskes til den er stiv, men stadig blød. Æggemassen og piskefløde vendes forsigtigt sammen.
Cremen kommes oven på frugten sammen med revet eller hakket chokolade. Vi brugte mørk chokolade med appelsin.
Velbekommen😄

20131019-201020.jpg

20131019-201038.jpg

LCHFFER

Tanker og oplevelser omkring LCHF livsstil

Helse Matilde

En blog om mad, kager og krea..

eASYbAKED

a collection of recipes

Cloud Nine Weddings

Ideas for weddings, parties, interior and life ..

Verden og tærten

En blog om mad, kager og krea..

Min Kage

En blog om mad, kager og krea..

Himmelske kager

En blog om mad, kager og krea..

cookvalley - tanker om mad

En blog om mad, kager og krea..

Coco & Co

En blog om mad, kager og krea..

Clausmeyer.dk - Blog

En blog om mad, kager og krea..

En blog om mad, kager og krea..

Camilla & Katrines Køkkenkalas

En blog om mad, kager og krea..

Cakeateer

En blog om mad, kager og krea..

BRØDET

En blog om mad, kager og krea..

Bageglad

Madblog med nemme og gode opskrifter

Velkommen til Kageeventyr

En blog om mad, kager og krea..

%d bloggers like this: